Tidslinje
Så langt, så godt
2015
Louisevej 6 får nye ejere
- Karsten fjerner tapet i sommerferien. De søde sælgere giver os adgang. Overtagelse 1. dec. Lasse Torp sliber gulve i stueplan: stuen, gangen, Tildes værelse. Første nat i huset 17. december. Sidste læs fra Solhøj lander i indkørslen ti minutter før dronningens nytårstale.
2016
Vi lærer huset at kende
- Nye vinduer og dør i kælderen, havedør mellem stue og udestue og altandør 1. sal – tommalling. Og så lander vi stille og roligt i huset
2017
1. sal med køkken
- Trappen, gangen, stuen og køkken, 1. sal. AB tager kampen op med gelænderet. Lasse sliber igen (og kæmper med trappen, der har fået mere end to gange epoxy): trappen til 1. sal, gangen, den lille stue og køkkenet. Væggene bliver fuldspartlet, filtet og malet (Agrin), vi samler køkkenelementerne og Snedkeriet sætter dem op. Kim Euro-blik forskønner de to kviste.
2019
Stueplan og lille rum
- Det lille rum 1., gangen og soveværelse st. Vi har en uge fri og rydder møbler væk og indretter os, fjerner tapet (bag tapetet i soveværelset var der flamingo og sort plast!!) og gør klar til Gulv-Lasse og maleren. Som det allersidste den uge henter vi badeværelsesmøbler på Djursland … de kommer til at bo i kælderen 2 år. Spartling, filt og maling (Agrin), sænkede lofter med spots – Karsten er blevet god til at forbinde spothuller og montere lyset.
2020
Tildes værelse
- Vi fjerner tapet og finder masonitplader på ydervæggene. Spartling, filt og maling (Agrin). Vi maler træværk og sætter en korkplade i den blændede dør ind til stuen. Tilde kan flytte ind et par måneder efter sin konfirmation.
2021
Badeværelse, kælder
- Vi er arbejdsmænd for tommallings folk og slæber jord op og sand ned, Tip-Top hjælper med kloak og den nye brønd, Bent VVS lægger gulvvarme og den uheldige murer sætter fliser og pudser vægge. Indvielse 3. juni.
2022-2023
Garagen
- Efter lange, seje træk er der endelig godkendelse til forlængelse af garagen. tommalling hjælper igen.
I forskønnelsen er også en ordentlig afsætning ind mod nummer 8, så jorden bliver, hvor den er. Vi topper det med et hundehegn.
2024
Altanen
- Egentlig almindelig vedligeholdelse, men det er første gang den bliver malet under bunden og DÉT gør en forskel.
2024
Hundelåge
- Skott får en fin låge, så han kan se ud på vejen – og vi kan fjerne hegnet og får en stor baghave.
2024-2025
Stuen og krea-rum
- Vi fjerner tapet, døde rør og rørkasser. Den store stue bliver hyggelig og rar. Krea-rum i det gamle køkken med glade gule farver og gulv-til-loft skabe
2024
Nye vinduer
- Vi kan mærke forskel. Tilde fryser ikke længere og det blæser ikke ind ad vinduerne. Hele huset er blevet lunere.
2025
Terrassen
- Vi sænker terrassen og genanvender den originale verandatrappe
2026
Baghaven
- Lys til græsset, hundehegn, højbed, frisk markise og et lille plankeværk. OG vi begynder at male det gamle plankeværk ind mod bagboen.